Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

Hvordan vælger man et solvarmeanlæg til varmt vand?

Solenergi kan i vores forhold dække en stor del af udgifterne til opvarmning af varmt brugsvand – især fra forår til efterår, hvor solen skinner længe og intenst. Et solenergisystem er derfor ikke en eksotisk teknologi kun til passivhuse, men en gennemprøvet og almindeligt tilgængelig løsning, som praktisk talt enhver husstand med et passende tag kan bestille og få monteret i dag. Spørgsmålet er derfor som regel ikke "om", men "præcis hvordan det skal se ud" – hvor mange kollektorer, hvilken varmtvandsbeholder, hvilken styring og hvilke rør skal du vælge, så systemet fungerer pålideligt og længe uden unødvendige kompromiser?

Valget af de enkelte komponenter er netop det sted, hvor de fleste fejl begås. En underdimensioneret varmtvandsbeholder betyder, at overskudsvarmen om sommeren ikke har noget sted at gå hen, en underdimensioneret eller dårligt indstillet pumpegruppe betyder, at varmen fra kollektoren ikke kan afledes hurtigt nok. Forkert valgte beslag til kollektorerne kan true deres levetid ved stærk vind, og billige utætte samlinger på rørene vil før eller senere føre til lækage af varmebærende væske. Denne artikel gennemgår derfor solenergisystemet komponent for komponent – fra kollektoren på taget til påfyldning af kredsløbet – så du ved, hvad du skal kigge efter ved valg, og hvad du reelt kan forvente af de enkelte dele.

Det er vigtigt at sige med det samme, hvad et solenergisystem ikke gør. Det er ikke en selvstændig, helårs-selvforsynende varmekilde – i vintermånederne, hvor solen er sparsom og forbruget af varmt vand alligevel er højt, har solenergisystemet altid brug for en supplerende varmekilde (kedel, varmepumpe), der eftervarmer vandet til den ønskede temperatur. Vi gennemgår også, hvordan dette samarbejde fungerer, i en separat artikel Solopvarmning som supplement til kedlen. I denne tekst fokuserer vi på, hvordan du sammensætter et funktionelt, pålideligt solenergisystem trin for trin.

Hvad er et solenergisystem til vandopvarmning, og hvad kan du reelt forvente af det

4 hoveddele i et solenergisystemKollektorerOpvarmer væskenPå tag/facadeSolvandsbeholderLagrer varmenVarmevekslerPumpeenhedSikrer cirkulationVentiler, manometreStyreenhedSammenligner temperaturerTænder for pumpen

Skemaet viser de fire grundlæggende komponenter, der skal fungere sammen i et solenergisystem.

Et solenergisystem til vandopvarmning, eller mere præcist en solvarmeanlæg, består af fire grundlæggende dele, der skal fungere som en helhed: solkollektorer placeret på taget (eller facaden, eventuelt på jorden), en solvandsbeholder med varmeveksler, en pumpeenhed og en styreenhed. Kollektorerne opvarmer en varmebærende væske – en blanding af vand og frostvæske, der skal kunne modstå frost om vinteren og høje temperaturer om sommeren. Denne væske cirkulerer i et lukket kredsløb, afgiver sin varme i varmeveksleren i beholderen og vender tilbage til kollektoren for at blive opvarmet igen.

Hele processen styres af automatikken: når temperaturen på kollektoren er højere end i beholderen med en indstillet værdi, tænder styreenheden for cirkulationspumpen. Når forskellen falder (f.eks. om aftenen eller ved overskyet vejr), slukkes pumpen igen, så varmen fra det allerede opvarmede vand i beholderen ikke slipper tilbage til den afkølende kollektor. Systemet fungerer altså selvstændigt, uden indgriben fra brugeren – efter indstilling af parametrene evaluerer det blot løbende temperaturerne og reagerer på dem.

Det er vigtigt at have de rigtige forventninger. Et solenergisystem i det danske klima dækker typisk størstedelen af behovet for varmt brugsvand i månederne april til september, bidrager delvist i overgangsmånederne (marts, oktober) og fungerer om vinteren mere som en forvarmning af indgangsvandet til den primære varmekilde. Systemet supplerer altså, men erstatter ikke fuldt ud en kedel eller en varmepumpe – men kan alligevel spare en betydelig del af udgifterne til vandopvarmning i løbet af året, da sommeren er lang nok til, at investeringen gradvist betaler sig.

Flade eller vakuumkollektorer – hvad skal du vælge i Danmark

Flade vs. vakuumkollektorerFlade kollektorerLavere prisRobust (hagl)Tilstrækkeligt forår-efterårVakuumkollektorerBedre ved lave temperaturerDyrereSkørere

Sammenligning af de vigtigste egenskaber ved flade og vakuumkollektorer.

Den første afgørende beslutning ved valg af et solenergisystem er typen af kollektor. Der findes to hovedtyper på markedet: flade kollektorer og vakuumkollektorer (rørkollektorer). Du finder en detaljeret teknisk sammenligning på siden Flade vs. vakuum solkollektorer, her er et resumé af det væsentlige.

Flade kollektorer har en absorberende overflade dækket af hærdet glas, placeret i en isoleret aluminiumramme. Deres største fordele er en lavere anskaffelsespris, enklere montering og frem for alt højere mekanisk modstandskraft – hærdet glas tåler godt hagl og mekanisk belastning ved større temperaturudsving. For en almindelig husstand, der ønsker at dække opvarmningen af varmt brugsvand hovedsageligt i forårs- og efterårsmånederne, er flade kollektorer i vores klimatiske forhold normalt en tilstrækkelig og økonomisk mest fordelagtige løsning.

Vakuumrørkollektorer består af et system af glasrør med vakuumisolering, der beskytter absorberen mod varmetab. Det betyder, at de opnår en højere virkningsgrad, især ved lave udetemperaturer og svag solstråling – altså præcis under de forhold, hvor flade kollektorer mister ydeevne (overskyede dage, tidligt forår eller sent efterår, køligere områder). Denne fordel har dog en pris: vakuumrørkollektorer er dyrere at anskaffe og vedligeholde, og de er mere skrøbelige – en beskadiget rør påvirker som regel ikke hele kollektoren, men udskiftning kræver service.

Vores anbefaling er: Hvis målet er den billigste og mest pålidelige varmtvandsforsyning om sommeren, så vælg flade kollektorer. Hvis du prioriterer maksimal solvarme også uden for sommersæsonen (f.eks. ved en større andel af solvarme til opvarmning, ikke kun varmt vand) og budgettet tillader det, kan vakuumrørkollektorer opnå dette bedre.

Euroster 813 Solar - solstyring

Euroster 813 Solar – 739,00 kr.

Solstyring (styreenhed), der sammenligner temperaturen i kollektoren og varmtvandsbeholderen og tænder cirkulationspumpen i solkredsen efter den indstillede temperaturforskel. Uanset hvilken type kollektor du vælger, har ethvert solsystem brug for en styreenhed som denne.

Solvarmtvandsbeholder – systemets hjerte, der afgør komforten

Mens kollektoren producerer varmen, skal beholderen kunne optage, lagre og frigive den på det rigtige tidspunkt. En solvarmtvandsbeholder adskiller sig fra en almindelig vandvarmer primært ved at have mindst én varmeveksler tilsluttet solkredsen – typisk en spiralformet varmeveksler placeret i bunden af beholderen, hvor temperaturen på brugsvandet er lavest, og solens varme kan udnyttes selv ved svag solstråling. Mange solvarmtvandsbeholdere har også en anden varmeveksler placeret højere oppe, tilsluttet kedlen eller en anden primær varmekilde – den opvarmer vandet til den ønskede temperatur, når solens varme ikke er tilstrækkelig.

Opvarmningsprincippet er indirekte: solvæsken cirkulerer udelukkende i sit eget lukkede kredsløb (kollektor – rør – varmeveksler i beholderen – tilbage til kollektoren) og kommer aldrig i direkte kontakt med brugsvandet. Det betyder, at den kan indeholde frostvæske uden risiko for forurening af vandet, der derefter løber fra hanen. Denne separate cirkulation er grunden til, at en solvarmtvandsbeholder ikke simpelthen kan erstattes af en almindelig vandvarmer med en eftermonteret spiral – den kræver en gennemtænkt konstruktion med tilstrækkelig varmevekslerflade og korrekt placering af tilslutningerne.

Valget af den rigtige størrelse på beholderen er et af de hyppigste spørgsmål ved design af et system – for lille en volumen betyder, at tanken hurtigt bliver for varm på en solskinsdag, og yderligere solvarme kan ikke lagres, for stor en volumen forlænger tiden, før vandet varmes mærkbart op. En komplet guide til valg af den rigtige størrelse og type beholder finder du i artiklen Hvilken solvarmtvandsbeholder har jeg brug for – vi anbefaler, at du læser den, før du bestiller kollektorer, da beholderen normalt er den komponent, der er sværest at udskifte efter installationen.

Styreenhed og pumpegruppe – hjernen og kredsløbet i systemet

Styreenheden (solstyring) er den komponent, der afgør, hvornår systemet skal køre. Ved hjælp af sensorer placeret på kollektoren og i beholderen sammenligner den løbende de to temperaturer. Så snart kollektoren er varmere end beholderen med en forudindstillet forskel (typisk et par grader Celsius), tænder styreenheden cirkulationspumpen i solkredsen, og væsken begynder at cirkulere. Når forskellen falder under en anden, lavere grænseværdi, slukkes pumpen – dette forhindrer, at varmen fra den allerede opvarmede beholder slipper ud gennem den afkølende kollektor, f.eks. om aftenen eller ved pludselig overskyning.

Denne logik er grunden til, at selv et simpelt, lille solsystem kræver en kvalitets og pålideligt indstillet styring – uden den ville pumpen enten køre unødvendigt (og spilde elektricitet og belaste systemet) eller ikke tænde på de tidspunkter, hvor det ville give mening. Styringer som Euroster 813 Solar (nævnt ovenfor) er derfor en standarddel af selv mindre installationer.

Pumpegruppen er den fysiske komponent, der sikrer selve væskens cirkulation. I en kompakt enhed indeholder den typisk cirkulationspumpen, afspærringsventiler (for service, så hele kredsløbet ikke skal tømmes), termometre og manometre til overvågning af driftsværdierne og en sikkerhedsventil, der beskytter kredsløbet mod overtryk. Det kompakte design gør både montering og eventuelle efterfølgende serviceindgreb lettere – alle vigtige elementer er tilgængelige på ét sted i stedet for spredte komponenter langs hele rørsystemet.

Solpumpegruppe ZP2-12 ECO

Solpumpegruppe ZP2-12 ECO – 5.650,00 kr.

Komplet pumpegruppe – cirkulationspumpe, ventiler, manometre og sikkerhedsventil i én enhed – der sikrer cirkulation af solvæsken mellem kollektoren og beholderen.

En mere detaljeret sammenligning af forskellige typer styreenheder og pumpegrupper, herunder hvad du skal være opmærksom på ved valg efter antal kollektorer og rørlængde, finder du i artiklen Styreenheder og pumpegrupper til solsystemer.

Rør og isolering – hvordan væsken kommer ned fra taget

Mellem kollektoren på taget og teknikrummet, hvor beholderen står, skal der være et rørsystem, der kan modstå høje temperaturer og tryksvingninger. Der bruges to hovedløsninger. Den første er klassiske kobber- eller rustfri stålrør, der samles med lodning eller presfittings og derefter isoleres manuelt med varmeisolerende materiale, der er modstandsdygtigt over for UV-stråling (på udendørs sektioner) og høje temperaturer.

Den anden, stadig mere populære løsning er præisoleret flexslange 2 i 1 – fleksible dobbelt rør, hvor både frem- og returløb føres sammen i én allerede isoleret kappe. En stor fordel er hurtig montering: da slangen er isoleret fra fabrikken, skal der ikke foretages yderligere isolering på taget eller ved passage gennem tagkonstruktionen eller skakt, hvilket reducerer monteringstiden og risikoen for dårligt udført isolering på svært tilgængelige steder.

Sol flexslange 2 i 1, 10 m

Sol flexslange 2 i 1, 10 m – 2.180,00 kr.

Præisoleret, fleksibel dobbelt slange (frem- og returløb i én kappe) til hurtig montering af rørsystemet mellem kollektoren og teknikrummet – uden behov for efterfølgende isolering på taget.

Til kortere forbindelsesstrækninger direkte ved kollektoren eller i teknikrummet bruges ofte fleksible rustfri rør, såkaldt bølgerør, som tåler høje temperaturer fra solvæsken og samtidig er lette at forme, selv på trange rum uden behov for lodning. Et eksempel er Rustfri rør, bølgerør (3,81 €) – en billig, men vigtig forbindelsesdel, som er praktisk som supplement til hovedfordelingen, ikke som en erstatning for hele strækningen.

Du finder en komplet oversigt over rørtyper, samlingsmetoder og almindelige fejl ved installation af fordelingen i artiklen Solrør og rustfri bølgerør – hvordan de fungerer.

Montering af kollektorer – skrå tag, fladt tag, facade

Uanset hvor kvalitetsrig kollektoren, varmtvandsbeholderen eller styringen er, så står hele systemet (bogstaveligt talt) på en pålidelig montering. Kollektorerne monteres med en specialiseret monteringskonstruktion, der vælges efter tagtype og tagdækning. På et skråt tag tilpasses konstruktionen den specifikke type tagdækning – tagsten, metalplader eller tagrør har hver sit system af monteringskroge og bøjler, der respekterer profilen og lægningsmetoden for den pågældende tagdækning.

På et fladt tag bruges en anden type konstruktion – en justerbar stander, der hælder kollektoren til den ønskede hældning, typisk mindst 15°. Denne minimumshældning er ikke tilfældig: ved en lavere hældning kan vand, støv og snavs blive liggende på kollektorens overflade i længere tid, da regnvand fra en næsten vandret overflade ikke løber hurtigt nok til at rense overfladen effektivt. Et alternativ for grunde med tilstrækkelig plads er montering på facaden eller direkte på jorden på en egen bærende konstruktion – disse varianter er særligt velegnede, hvor taget ikke er korrekt orienteret mod solen, eller hvor tagets konstruktion ikke tillader installation.

En vigtig regel, der er værd at fremhæve: monteringskonstruktionen skal præcist matche dimensionerne og fastgørelsespunkterne på den specifikke type og størrelse af kollektoren. Universelle konstruktioner "til alt" findes ikke i praksis – en forkert dimensioneret konstruktion kan betyde utilstrækkelig fastgørelse og risiko for skader ved stærk vind eller snebelastning.

Fastgørelsessæt til kollektorer på fladt tag med en hældning på 15°

Fastgørelsessæt til kollektorer på fladt tag med en hældning på 15°, til kollektor KS 2100F 1,82m² – 117,34 €

Monteringskonstruktion til fastgørelse af en flad kollektor på et fladt tag med justerbar hældning – et typisk eksempel på en løsning, der er skræddersyet til dimensionerne på en specifik kollektor.

Du finder en detaljeret gennemgang af de forskellige typer af fastgørelse, herunder anbefalinger til specifikke tagdækninger, i artiklen Montering af kollektorer – skrå tag, fladt tag, facade.

Ekspansionsbeholder, fyldning og tryk i solkredsen

Solkredsen er et lukket, trykbaseret system – ligesom en almindelig varmekreds har den også brug for sin egen ekspansionsbeholder. Dens opgave er at kompensere for den volumetriske udvidelse af varmebærende væske, som ændres i løbet af dagen fra en kold morgenstemperatur til en høj temperatur midt på dagen og tilbage igen. Uden en ekspansionsbeholder ville disse volumenændringer forårsage overdreven trykvariationer i kredsen, som ville belaste samlinger, varmeveksleren og selve pumpen.

Fyldning og udluftning af solkredsen foregår via fydeventiler ved hjælp af en manuel eller elektrisk fyldepumpe, ligesom ved fyldning af en almindelig varmekreds. Det er vigtigt at udlufte grundigt – luftbobler i kredsen reducerer effektiviteten af varmeoverførslen og kan ved højere temperaturer også forårsage støj fra pumpen. Solvæsken (en blanding af vand og frostvæske) nedbrydes også naturligt over tid på grund af gentagen opvarmning til høje temperaturer, så regelmæssig kontrol af dens tilstand og udskiftning, hvis nødvendigt, er en del af den regelmæssige vedligeholdelse.

Netop dette område – fyldning, tryk, udluftning og almindelige fejl som trykfald eller støj fra pumpen – er blandt de emner, som ejere af solsystemer oftest henvender sig til service med. Du finder en komplet oversigt over procedurer og typiske fejl i artiklen Service, fyldning og hyppige fejl i solsystemer.

Hvad koster et solsystem, og hvordan vælger du den rigtige kombination?

Pris på udvalgte komponenter (cirka)Solstyring109 €Pumpeenhed751 €Flexi-rør 10 m309 €Fastgørelsessæt117 €

Cirka priser på udvalgte komponenter i solsystemet, som nævnt i artiklen.

Prisen på et komplet solsystem består af prisen på kollektorer, varmtvandsbeholder, styreenhed, pumpegruppe, rørføring, monteringskonstruktion og til sidst selve monteringen. Ud fra komponenterne nævnt i denne artikel kan man få en omtrentlig idé om de lavere poster i samlingen: en solstyring (f.eks. Euroster 813 Solar) koster ca. 109 €, en pumpeenhed (ZP2-12 ECO) ca. 751 €, præisolerede flexi-rør til en ti meter lang strækning ca. 309 € og en monteringskonstruktion til et fladt tag ca. 117 € – hertil skal man lægge prisen på selve kollektorerne og varmtvandsbeholderen, som udgør den største del af budgettet og varierer afhængigt af antallet af kollektorer og beholderens volumen.

Ved valg af en specifik kombination af komponenter er det en god idé at følge en rækkefølge, der svarer til logikken i designet: først skal du afklare varmtvandsforbruget i husstanden og ud fra det udlede den nødvendige beholderstørrelse (se Hvilken solvarmebeholder har jeg brug for), derefter vælge type og antal af kollektorer i forhold til den tilgængelige tagflade og orientering (se Flade vs. vakuumrørskollektorer), derefter løse fastgørelsen i forhold til det specifikke tag og til sidst vælge styring, pumpegruppe og rørføring i forhold til længden og kompleksiteten af strækningen. Hvis du ikke selv udfører monteringen, men bestiller den hos en professionel virksomhed, kan du finde en præcis trin-for-trin procedure fra forberedelse til igangsættelse i artiklen Montering af solsystem – trin for trin – selvom du ikke udfører monteringen selv, er det nyttigt at vide, hvad der skal indgå i en korrekt implementering, så du kan kontrollere det.

Reálne eksempler fra praksis

Eksempel 1: Familiehus med skråtag og fire personer. Et familiehus med tagorientering mod syd, saddeltag med tagsten af brændt ler, hældning cirka 35°. Husholdningen med fire medlemmer har et gennemsnitligt dagligt varmtvandsforbrug på omkring 160–200 liter. Til dette formål er et anlæg med flade solfangere (mekanisk mere robust, økonomisk fordelagtigt, tilstrækkeligt til primært sommerdækning), en solvarmebeholder med to varmevekslere (sol og eftervarme fra kedlen) og en monteringskonstruktion tilpasset den specifikke type tagsten typisk. En styringsenhed af typen Euroster 813 Solar sikrer automatisk start af pumpen efter temperaturforskellen, og en pumpeenhed af typen ZP2-12 ECO cirkulerer mellem taget og teknikrummet i kælderen. Da teknikrummet i dette tilfælde er i kælderen, altså relativt langt fra taget, er præisolerede flexrør en god investering til den lange vertikale strækning – det sparer monteringstid og reducerer risikoen for varmetab på den lange rute. Om sommeren dækker et sådant anlæg normalt størstedelen af varmtvandsforbruget uden behov for eftervarme fra kedlen, i overgangsmånederne delvist, og om vinteren primært som forvarmning af det indgående kolde vand.

Eksempel 2: Fritidshus med fladt tag og sæsonbetont brug. Fritidshus, der primært bruges fra forår til efterår, med fladt tag (uden mulighed for hældning) og en mindre besætning på to til tre personer under opholdet. I dette tilfælde er en monteringskonstruktion med justerbar hældning til fladt tag (f.eks. op til 15°) nødvendig, som også sikrer tilstrækkelig selvrensning af solfangeren med regnvand uden regelmæssig, heltidspleje fra ejeren. Da det er sæsonbetont brug med primært sommerdrift, er det her, et solenergisystem er mest fordelagtigt – efterspørgslen på varmt vand er højest præcis i perioden, hvor solindstrålingen er størst. En mindre volumen af varmtvandsbeholderen er tilstrækkelig på grund af det lavere antal personer, og en kortere fordeling (teknikrum tæt på taget) gør det muligt at bruge en kortere strækning af rustfrit stål bølgerør i stedet for et længere flexrør, hvilket sparer penge uden at gå på kompromis med funktionaliteten.

FAQ – ofte stillede spørgsmål om valg af solvarmeanlæg

Vil et solvarmeanlæg fuldstændigt erstatte min kedel eller varmepumpe?
Nej. Et solvarmeanlæg supplerer, men erstatter ikke fuldt ud den primære varmekilde. Det dækker mest opvarmning af brugsvand om sommeren, og om vinteren og i perioder med mindre solskin er der behov for eftervarme fra kedlen eller varmepumpen.

Hvad er forskellen mellem en flad og en vakuumsolfanger set fra en almindelig husstands synspunkt?
Flade solfangere er billigere og mere mekanisk robuste (f.eks. mod hagl) og er normalt tilstrækkelige til opvarmning af varmt vand i vores klima. Vakuumsolfangere har en højere virkningsgrad ved lave udendørstemperaturer og svag stråling, men er dyrere og mere skrøbelige. Se detaljer i artiklen Flade vs. vakuumsolfangere.

Hvorfor kan en solvarmebeholder ikke være en almindelig vandvarmer?
En solvarmebeholder har mindst én varmeveksler tilsluttet solkredsen, hvorigennem vandet opvarmes indirekte – solvæsken cirkulerer separat og kommer ikke i kontakt med brugsvandet. En almindelig vandvarmer har ikke denne konstruktion.

Sådan styrer styringsenheden pumpenTemperaturmålingSolfanger varmerePumpen tændesVarmen overføresTemperaturforskellenfalderPumpen slukkes

Sådan afgør styringsenheden, hvornår den skal tænde og slukke for cirkulationspumpen.

Hvordan ved styringsenheden egentlig, hvornår den skal tænde pumpen?
Den sammenligner temperaturen på solfangeren og i varmtvandsbeholderen ved hjælp af sensorer. Når solfangeren er varmere end beholderen med en indstillet forskel, tænder den cirkulationspumpen i solkredsen. Når forskellen falder, slukker pumpen, så varmen ikke slipper tilbage til den afkølende solfanger.

Er præisolerede flexrør en god investering i forhold til almindelige kobberrør?
Ved lange eller komplicerede ruter ja – flexrør 2 i 1 har både frem- og returrør i én allerede isoleret kappe, så der er ikke behov for efterisolering på taget eller i skakten, hvilket sparer monteringstid. Ved korte tilslutningsstrækninger bruges ofte rustfrit stål bølgerør.

Skal solfangeren på taget monteres i en præcis vinkel?
På et skråt tag følger solfangeren tagets hældning. På et fladt tag bruges en monteringskonstruktion med justerbar hældning, normalt mindst 15°, så solfangeren kan rense sig selv naturligt med regnvand.

Hvorfor har solkredsen brug for en ekspansionsbeholder?
Solkredsen er et lukket, trykstyret system, og varmebærende væske ændrer sit volumen afhængigt af temperaturen. Ekspansionsbeholderen kompenserer for denne volumenudvidelse ved høje temperaturer og beskytter kredsløbet mod overtryk.

Hvor ofte skal solvarmeanlægget kontrolleres eller væsken efterfyldes?
Solvæsken nedbrydes naturligt over tid på grund af gentagen opvarmning til høje temperaturer, så regelmæssig kontrol af dens tilstand og udskiftning om nødvendigt anbefales, ligesom kontrol af trykket i kredsløbet. Almindelige fejl og serviceprocedurer beskrives i artiklen Service, påfyldning og hyppige fejl på solvarmeanlæg.

Kan et solvarmeanlæg også monteres på et hus, der allerede har en kedel?
Ja, det er en almindelig og anbefalet konfiguration – solvarmeanlægget tilsluttes en solvarmebeholder med en anden varmeveksler tilsluttet den eksisterende kedel, som eftervarmer vandet, når solindstrålingen ikke er tilstrækkelig. Mere i artiklen Solvarme som supplement til kedlen.

Relaterede emner

Er du i tvivl om, hvilken solcelleløsning der passer bedst til dit hjem, så send os et estimat over tagets areal og orientering – vi hjælper gerne med et forslag.

Har du spørgsmål til emnet?

Har du brug for hjælp til at vælge eller står du med en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi rådgiver gerne.

Udfyld ikke dette felt:
Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.