Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

Monteringsbeslag til solfangere – skrå tag, fladt tag, facade

Solcelleanlægget er kun så godt som det, der holder det på plads. Du kan købe det mest kvalitetsrige flade eller vakuumrørskollektor på markedet, men hvis konstruktionen, der holder det på taget, facaden eller jorden, ikke passer til tagtypen, hældningen, orienteringen og vind- og snebelastningen i området, vil der før eller senere opstå problemer – fra reduceret ydelse til utætheder i taget og endda løsnelse af kollektoren ved stærk vind. Derfor lægger vi lige så stor vægt på fastgørelsen af kollektorerne i praksis som på valget af selve kollektoren, selvom det ”kun” er et monteringsbeslag, der får mindst opmærksomhed i markedsføringsmaterialerne.

Tre måder at fastgøre kollektoren påSkråt tagKroghængereFølger tagets hældningTagsten, plader, tagrørFladt tagJusterbar hældningMin. 15° (selvrensende)Forankring eller ballastFacade / jordFacade: næsten lodretJord: justerbart stativUden brug af tag

Oversigt over tre grundlæggende måder at fastgøre solfangere på.

I denne artikel ser vi på de tre grundlæggende situationer, vi oftest møder ved montering af et solvarmeanlæg: et skråt tag med forskellige tagtyper, et fladt tag med justerbar hældning og endelig en facade eller en fri grund, hvor kollektorerne placeres, hvis taget af en eller anden grund ikke er egnet. Vi forklarer, hvorfor konstruktionen skal matche dimensionerne på den specifikke kollektortype præcist, hvilken hældning der er optimal, og hvorfor man næsten altid vælger mindst 15° på flade tage, og hvordan fastgørelsen relaterer til resten af solanlægget – fra rørføringen via pumpeenheden til styringen og påfyldningen af kredsløbet.

Lad os indledningsvis også se på den bredere kontekst: et solvarmeanlæg (varmtvandssolcelleanlæg) består af solfangere på taget, der opvarmer en varmebærende væske (en blanding af vand og frostvæske), en varmtvandsbeholder med varmeveksler, en pumpeenhed og en styreenhed. Systemet supplerer – men erstatter ikke fuldt ud – den primære varmekilde – kedel eller varmepumpe – og dækker primært opvarmningen af varmt brugsvand om sommeren. Fastgørelsen af kollektorerne er det første fysiske skridt, der bestemmer alt andet, og derfor vil vi hellige det en separat, detaljeret artikel.

Hvorfor er fastgørelsen af kollektorerne afgørende for ydelse og sikkerhed

Fastgørelsen af kollektorerne har faktisk to opgaver på samme tid, og begge er lige vigtige. Den første er rent mekanisk sikkerhed – en kollektor med ramme og glasafdækning vejer sammen med fyldningen titvis mange kilo og er udsat for vind, sne, regn og temperaturudsving hele året, ofte i mange år. Konstruktionen skal kunne holde den sikkert under alle vejrforhold, der kan forekomme på det pågældende sted, inklusive vindstød under en storm eller belastning fra våd sne. Den anden opgave er at sikre optimal hældning og orientering af kollektoren i forhold til solen, da det netop er fra vinklen på solens stråler, at kollektorens årlige energiproduktion afhænger.

Kollektorerne forankres derfor med en specialiseret monteringskonstruktion afhængigt af tagtypen – skråt tag med forskellige tagtyper (tagsten, plader, tagrør), fladt tag med justerbar hældning (normalt 15° eller mere på grund af selvrensning med regn) eller facade eller jord. Det er vigtigt, at konstruktionen matcher dimensionerne på den specifikke kollektortype præcist – en universel konstruktion ”til alt” findes ikke i praksis, da afstanden mellem fastgørelserne, profillængden og fastgørelsesmetoden varierer afhængigt af producenten og modellen af kollektoren. Derfor angives den præcise type og størrelse af kollektoren altid ved bestilling af konstruktionen, så konstruktionen passer til den.

En forkert valgt eller forkert monteret konstruktion vil i praksis vise sig på flere måder: kollektoren kan have en forkert hældning og dermed en lavere årlig ydelse, der kan opstå mekanisk belastning på kollektorens ramme (hvilket forkorter dens levetid), utætheder kan opstå ved gennemføringer gennem tagdækningen, og i værste fald kan konstruktionen og kollektoren løsne sig ved ekstrem vind. Derfor anbefaler vi at overlade monteringen til en virksomhed med erfaring inden for solenergisystemer, ikke kun med generel bygge- eller blikkenslagerpraksis – detaljer ved forankring i spær, tætning af gennemføringer og statisk beregning af vindbelastning kræver specifik viden.

Fastgørelse på skråt tag: tagsten, plader, tagrør

Skråt tag er det mest almindelige sted at montere solfangere i Danmark, simpelthen fordi de fleste parcelhuse har et skråt tag med god orientering mod syd eller sydvest. Princippet for fastgørelse på et skråt tag er generelt det samme som ved fotovoltaiske paneler: en tagkrog eller forankringselement forankres i spærret (tagets bærende element) og går gennem tagdækningen, og monteringsprofiler (skinnesystemer) fastgøres derefter til disse kroge, hvorefter selve kollektorens ramme fastgøres. Antallet af kroge og deres placering afhænger af kollektorens størrelse og vægt samt den forventede sne- og vindbelastning i det pågældende område.

Tagdækningstypen har en afgørende indflydelse på, hvordan krogen kommer igennem taget og hvordan gennemføringen tætnes:

  • Tagsten – det mest almindelige tilfælde. Der bruges tagkroge, der er formet præcist efter profilen på den pågældende tagsten (der findes forskellige varianter til forskellige typer tagsten), som hænges på lægten eller skrues direkte ind i spærret, og tagstenen justeres let i området omkring krogen eller en speciel gennemføringstagsten bruges. Fordelen ved tagsten er, at selve krogens gennemføring er relativt let at tætne, da tagstenen i princippet er designet til at overlappe skiferne.
  • Plader (falcet plade, trapezplade, tagplade) – her bruges der normalt specielle forankringselementer, der er designet til den pågældende type plade, ofte med en gummiforsegling eller silikoneforsegling og en gennemføring gennem bølgen eller falcen på pladen, hvor den kan tætnes bedst. Ved plader er det vigtigt at sikre, at forankringselementet ikke forstyrrer afvandingen af regnvand langs pladernes bølger og at der tages hensyn til risikoen for elektrokemisk korrosion ved kontakt mellem forskellige metaller.
  • Tagrør – små, tæt placerede tagrør kræver deres egen type krog, der er tilpasset det mindre format og den tættere lægteafstand, ligesom ved klassiske tagsten, men med en finere dimensionering.

Efter montering af kroge fastgøres monteringsprofiler (typisk fremstillet af korrosionsbestandigt aluminium) til dem. Disse profiler skaber en plan flade, hvor solfangeren placeres og mekanisk fastgøres med beslag, der passer præcist til den pågældende solfangers ramme. Ved skrå tage udnyttes normalt tagets egen hældning – solfangeren følger tagets hældning, hvilket reducerer den aerodynamiske belastning på konstruktionen (vinden "fanger" ikke solfangeren, der er placeret vinkelret på taget, men glider over dens overflade ligesom på resten af taget). Hvis tagets hældning ikke er optimal for solindfaldet (f.eks. et meget fladt skråtag eller en ugunstig orientering), findes der også påbyggede konstruktioner, der vipper solfangeren til en bedre vinkel, men det øger belastningen fra vinden og kræver en mere grundig statisk beregning.

Montering på et fladt tag: justerbar hældning og selvrensning

På et fladt tag efterligner solfangeren naturligt ikke nogen eksisterende hældning – taget er vandret eller kun med en minimal hældning til afløb af vand – derfor bruges der altid en separat bærende konstruktion, der vipper solfangeren til den ønskede vinkel. Her kommer f.eks. et monteringssæt til solfangere på fladt tag med en hældning på 15° i betragtning, som er konstrueret specifikt til KS 2100F solfangeren med et areal på 1,82 m² – igen gælder det, at konstruktionens dimensioner skal passe til den specifikke type og størrelse af solfangeren, det er ikke en universel del.

Solfangerens hældning efter monterings type (°)Fladt tag (minimum)15°Fladt tag (højere)30-45°Skråt tag (eksempel)38°Facade~90°

Sammenligning af typisk solfangerhældning ved forskellige monteringsmetoder.

En hældning på 15° vælges ved flade tage som et praktisk minimum, og det skyldes to grunde. Den første er selvrensningseffekten – regnen skal have tilstrækkelig hældning til at fjerne støv, pollen og snavs fra overfladen af glas uden behov for manuel rengøring; ved for flad placering (tæt på 0°) holder snavset fast på glasset, hvilket synligt reducerer solfangerens ydeevne over tid. Den anden grund er bortledning af regnvand fra selve taget under konstruktionen – en solfanger placeret næsten vandret kan fastholde vand i kontaktpunktet med konstruktionen og fremskynde nedbrydningen af tagdækningen eller vandtætningen. En højere hældning (f.eks. 30° til 45°) vælges, når tagets statik tillader det, og designeren ønsker at bringe det årlige solindfald tættere på værdierne, der er typiske for et skråt tag med optimal orientering.

Lige så vigtigt er spørgsmålet om, hvordan konstruktionen på et fladt tag forankres, da der ikke er nogen spær til rådighed, som man direkte kan skrue i. I praksis bruges der grundlæggende to tilgange:

  • Forankring direkte i tagets bærende konstruktion – der bores et gennemførings hul gennem tagdækningen og vandtætningen, og et bærende element forankres i en betonplade eller et andet bærelag, og gennemføringen tætnes omhyggeligt, normalt dobbelt, med en passende manchet eller tætningsmiddel, der er kompatibelt med den pågældende vandtætning. Denne metode er mekanisk mest pålidelig, men indgreb i det sammenhængende vandtætningslag kræver professionelt arbejde, ideelt set med deltagelse af tagets montør, for at garantien på tagdækningen forbliver gyldig.
  • Belastet (ballast) konstruktion uden gennemføring – konstruktionen forankres ikke gennem taget, men er tilstrækkelig tung eller belastes med yderligere vægte (f.eks. betonfliser eller containere med grus) til at modstå opdrift og forskydning forårsaget af vind. Fordelen er, at der ikke gribes ind i tagets vandtætning, ulempen er den højere samlede vægt på taget, som bygningens bærende konstruktion skal kunne bære, og behovet for en præcis beregning af den nødvendige belastning i henhold til vindzonen og bygningens højde.

Valget mellem de to tilgange afhænger af tagets type, dets bæreevne, vindzonen og om det er muligt at gribe ind i den eksisterende vandtætning uden risiko. I begge tilfælde gælder det, at orienteringen af rækker af solfangere på et fladt tag vælges, så de ikke skygger for hinanden – afstanden mellem rækkerne af solfangere skal tage højde for solens højde over horisonten, selv om vinteren, når solen er lavest, ellers vil den bagerste række af solfangere tilbringe det meste af vinterdagen i skyggen af den forreste række.

Montering på facade eller på jorden

Ikke alle bygninger har et tag, der er egnet til montering af solfangere – nogle gange mangler der tilstrækkelig plads med en passende orientering, andre gange er taget allerede fuldt optaget af solceller, eller ejeren ønsker af æstetiske eller statiske årsager ikke yderligere belastning på taget. I sådanne tilfælde er montering på bygningens facade eller på en separat konstruktion på jorden (eventuelt på en terrasse, pergola eller et separat overdække) en mulighed.

Montering på en facade har sine egne særegenheder. Solfangeren er i dette tilfælde orienteret næsten lodret (tæt på 90° fra vandret), hvilket er mindre fordelagtigt for det årlige solindfald end den optimale hældning på omkring 30-45° typisk for et tag, men det har også sine fordele: om vinteren, når solen er lavt over horisonten, rammer strålerne en lodret facade i en mere gunstig vinkel end et fladt tag, så den lodrette placering delvist kompenserer for det lavere samlede årlige solindfald med bedre ydeevne netop i vintermånederne, hvor husstanden har mest brug for energi. Konstruktionelt er det forankring i murværket eller en bærende væg ved hjælp af anker elementer med tilstrækkelig bæreevne, med en gennemføring af eventuelle rør gennem væggen lige under eller ved siden af solfangeren, hvilket forkorter ruten til teknisk rum.

Montering på jorden eller på en separat konstruktion (f.eks. ved et fritstående hus med et skråt tag, der er orienteret ugunstigt mod nord, men med tilstrækkelig stor grund til syd for huset) løses på samme måde som ved et fladt tag – en separat stander med justerbar hældning, forankret enten i betonfundamenter støbt i jorden eller belastet med vægt. Fordelen er nem adgang ved montering og service og muligheden for at vælge den ideelle hældning og orientering uanset tagets form. Ulempen er den længere rørføring mellem solfangeren og det tekniske rum (mere varmetab på ruten og højere omkostninger til rørføring) og behovet for at beskytte konstruktionens bund og rørføringen mod mekanisk beskadigelse, f.eks. ved græsslåning eller brug af maskiner på grunden.

I alle tre tilfælde (skråt tag, fladt tag, facade/jord) er det fælles træk, at forankringssystemet er designet til en specifik type og antal solfangere, en specifik placering (vind- og sneområde i henhold til gældende standarder) og en specifik måde at fastgøre det til bygningens bærende konstruktion. Du kan også få rådgivning om valg af den rigtige konstruktion via en detaljeret vejledning montering af et solenergisystem – trin for trin, hvor fastgørelsen af solfangerne er inkluderet som et af de første trin i implementeringen.

Hvordan fastgørelsen adskiller sig mellem flade og vakuumrørskollektorer

Flad vs. vakuumrørskollektor – fastgørelseFlad kollektorRammen som en lukket kasseFastgøres rundt om rammenBilligere, mere robustVakuumrørskollektorRør i samlerhovedetHolder hovedet og rammeføringenRøret kan udskiftes

Kollektorens forskellige form kræver også en anderledes fastgørelse.

Dit valg mellem en flad og en vakuumrørskollektor har direkte indflydelse på konstruktionen af fastgørelsen, da begge typer har forskellige former, vægt og belastningsfordeling. Flade kollektorer har et absorptionsareal dækket af hærdet glas i en isoleret ramme – det er en kompakt, lukket "kasse" der minder om et stort vindue, som fastgøres hele vejen rundt om rammen, ligesom et solfanger. De er billigere, mere mekanisk robuste (f.eks. mod hagl) og er normalt tilstrækkelige til at opvarme varmt brugsvand i vores klimaforhold, hvilket gør dem til det mest almindelige valg for familier og også med hensyn til fastgørelse – der findes flest testede, standardiserede monteringssæt til dem, herunder det førnævnte sæt til et fladt tag med en hældning på 15°.

Vakuumrørskollektorer har en højere virkningsgrad, især ved lave udetemperaturer og lav solindstråling, men de er dyrere og mere skrøbelige – de består af en række separate glasrør monteret i et fælles samlerør (kollektorhovedet). Med hensyn til fastgørelsen betyder det, at bærestrukturen primært holder dette samlerhoved og rammen, hvori rørene er indsat, og de enkelte rør kan i mange tilfælde skubbes ind og ud under montering eller senere ved udskiftning uden at afmontere hele konstruktionen. Dette er en praktisk fordel ved service (et beskadiget rør kan udskiftes uden at påvirke fastgørelsen), men på den anden side er hele konstruktionen af vakuumrørskollektorer generelt lidt mere krævende at balancere og forankre på grund af en anden vægtfordeling sammenlignet med en flad kollektor. Du kan finde flere detaljer om forskellene mellem de to typer, herunder anbefalinger til, hvornår det er værd at vælge den dyrere vakuumløsning, i artiklen flade vs. vakuum solfangere.

Fastgøringssæt til kollektorer på fladt tag med en hældning på 15°

Fastgøringssæt til kollektorer på fladt tag med en hældning på 15°, til kollektor KS 2100F 1,82m²

Monteringskonstruktion til fastgørelse af en flad kollektor på et fladt tag, med justerbar hældning – præcist dimensioneret til kollektoren KS 2100F.

Pris: 1.250,50 kr.

Forbindelse af konstruktionen med rørsystemet

Fastgørelsen af kollektoren er ikke et separat, isoleret trin – det er direkte forbundet med, hvordan varmebærende væske føres til og fra den. Rørsystemet mellem kollektoren og teknikrummet fører enten klassiske kobber- eller rustfri stålrør eller præisolerede flexrør 2-i-1 (tilførsel og retur i et fleksibelt, allerede isoleret hylster) – det reducerer monteringstiden, da der ikke skal efterisoleres på taget eller i skakten. Denne tidsbesparelse er mærkbar ved montering på taget, da arbejde i højden altid er langsommere og mere kompliceret end arbejde på jorden eller i teknikrummet.

Rørets rute fra kollektoren skal planlægges under fastgørelsesdesignet – konstruktionen skal tillade rørets føring uden unødvendige skarpe bøjninger tæt på kollektoren og skal beskytte røret mod mekanisk beskadigelse (f.eks. ved at gnide mod kanten af tagdækningen eller konstruktionen i vinden). På et skråt tag føres røret normalt langs lægten eller spærret til et fælles gennembrud i taget, på et fladt tag føres det over tagets overflade til et gennembrud eller en skakt, og ved facade montering er ruten kortest, da teknikrummet ofte er lige bag væggen, hvor kollektoren er monteret.

Du kan se et konkret eksempel på rørsystemet på solflexrør 2 i 1, 10 m – et præisoleret dobbelt rør, der leveres på en rulle og let placeres langs kollektorkonstruktionen til taggennembruddet. Hvor der derimod vælges en klassisk løsning med separate rør, bruges ofte rustfrit stålrør, bølgerrør – fleksible rustfri stålrør, der er modstandsdygtige over for høje temperaturer, som varmebærende væske i en solfanger typisk opnår, især om sommeren ved høj solindstråling og lav varmtvandsforbrug. Du kan finde mere om valg og montering af rørsystemer i artiklen solrør og rustfrit stålbølgerrør – hvordan de fungerer.

Solflexrør 2 i 1, 10 m

Solflexrør 2 i 1, 10 m

Præisoleret, fleksibelt dobbelt rør (tilførsel og retur i et hylster) til hurtig montering af rørsystemet mellem kollektoren på taget og teknikrummet.

Pris: 3.174,25 kr.

Hvad der følger efter montering af konstruktionen: Beholder, pumpeenhed og styring

Selve fastgørelsen af kollektoren er kun det første fysiske trin – for at systemet faktisk skal fungere, skal det tilsluttes de tre andre elementer i samlingen. Det første er en solvarmebeholder, som i modsætning til en almindelig vandvarmer har mindst én varmeveksler tilsluttet solkredsløbet (ofte også en anden varmeveksler til eftervarmning med kedlen) – vandet opvarmes indirekte, og solvæsken cirkulerer separat i et lukket kredsløb og kommer ikke i kontakt med brugsvandet. Du kan læse om, hvilken type og størrelse beholder der er egnet til dit hjem i artiklen hvilken solvarmebeholder har jeg brug for.

Andet element er pumpeenheden, som indeholder pumpen, afspærringsventiler, temperaturmålere og en sikkerhedsventil – alt samlet i én kompakt enhed, hvilket gør både montering og service nemmere. Derfor monteres pumpeenheden typisk direkte i teknikrummet ved siden af varmtvandsbeholderen, og ikke på taget ved siden af solfangerne, hvor kun rørene føres op. Et eksempel er solpumpeenheden ZP2-12 ECO – en komplet pumpegruppe (cirkulationspumpe, ventiler, manometre, sikkerhedsventil) til cirkulation af solvarmevæske mellem solfangeren og varmtvandsbeholderen.

Tredje element er styreenheden (solcelle), som sammenligner temperaturen på solfangeren og i varmtvandsbeholderen ved hjælp af sensorer – når solfangeren er varmere end beholderen med en indstillet forskel, tændes cirkulationspumpen i solcellegruppen. Én af sensorerne placeres direkte på solfangeren eller tæt ved den, hvilket er endnu en grund til, at der allerede ved design af solfangerens montering tages højde for føring af sensorkablerne sammen med rørene – ad samme rute som solvarmeanlægget.

Et eksempel på en styreenhed er Euroster 813 Solar, som bruges til at styre pumpen efter temperaturforskellen mellem solfangeren og varmtvandsbeholderen. Du kan læse mere om valg og indstilling af styring og pumpegrupper i artiklen styreenheder og pumpegrupper til solcelleanlæg.

Solpumpeenheden ZP2-12 ECO

Solpumpeenheden ZP2-12 ECO

En komplet pumpegruppe (cirkulationspumpe, ventiler, manometre, sikkerhedsventil) til cirkulation af solvarmevæske mellem solfangeren og varmtvandsbeholderen.

Pris: 750,55 €

Solcelleanlægget supplerer derfor den primære varmekilde – kedel eller varmepumpe – især ved opvarmning af brugsvand om sommeren. Vi forklarer præcist, hvordan solvarme samarbejder med kedlen i løbet af året, og hvornår eftervarmningen tændes automatisk, i artiklen solvarme som supplement til kedlen.

Fyldning, udluftning og ekspansionsbeholder efter montering af konstruktionen

Efter at solfangeren er monteret, rørene er tilsluttet og anlægget er koblet til varmtvandsbeholderen og pumpeenheden, følger det sidste trin – fyldning og udluftning af solcellekredsen. Solcellekredsen er et lukket, trykbaseret system med sin egen ekspansionsbeholder (ekspansionsbeholder), som kompenserer for den volumetriske udvidelse af varmebærende væske ved høje temperaturer – om sommeren kan temperaturen af væsken på solfangeren nå høje værdier, især hvis varmen fra solfangeren ikke kan afgives (f.eks. når varmtvandsbeholderen allerede er fuldt opvarmet), og uden en tilstrækkeligt dimensioneret ekspansionsbeholder kan trykket i kredsen stige farligt.

Kredsen fyldes og udluftes med en manuel eller elektrisk fyldepumpe gennem fydeventiler, ligesom en varmeinstallation – væsken presses ind i systemet opad mod solfangeren, mens luften samtidig presses ud gennem udluftningsventilerne, som typisk er placeret i det højeste punkt af kredsen, altså direkte ved solfangeren eller lige under den. Derfor er det vigtigt, at monteringskonstruktionen giver sikker og nem adgang til udluftningsventilen ved første fyldning, men også ved eventuel efterfyldning af systemet efter års drift – hvis solfangeren er monteret så det er svært at nå ventilen, f.eks. med en risikabel akrobatisk manøvre på taget, vil det gøre almindelig service besværlig.

Grundig udluftning er også vigtig, fordi en luftboble fanget i det højeste punkt af kredsen (altså ved solfangeren) vil hæmme strømningen af varmebærende væske og lokalt kan forårsage overophedning af væsken på dette sted. Efter den første fyldning og udluftning startes systemet, og styreenheden overtager den automatiske drift – tænder og slukker for pumpen efter temperaturforskellen mellem solfangeren og varmtvandsbeholderen uden yderligere indgriben fra brugeren, bortset fra en regelmæssig årlig kontrol af trykket, tilstanden af frostvæsken og tæthed af samlingerne. Almindelige fejl og serviceopgaver, herunder periodisk påfyldning og trykkontrol, beskrives detaljeret i artiklen service, fyldning og hyppige fejl i solcelleanlæg.

Reelle eksempler fra praksis

Montering på et skråt tag – et eksempel fra praksisKroge til spærProfiler på krogeMontering afsolfangerRør til gennemføringTilslutning tilvarmtvandsbeholderFyldning ogudluftning

Fremgangsmåde for montering fra fastgørelse af solfangeren til igangsætning af kredsen i et reelt eksempel.

Et fritstående familiehus med et skråt tag dækket med tegl. Det er et fritstående familiehus med et sadeltag med en hældning på ca. 38°, med en sydlig orientering af den ene tagflade uden skyggefulde forhindringer (skorsten eller kvist forstyrrer ikke området beregnet til solfangere). Der er monteret to flade solfangere ved siden af hinanden på taget, fastgjort med tagkroge formet til den specifikke type tegl, hængt direkte på lægterne og fastgjort med skruer til spærrene. Monteringsprofilerne, der forbinder kroge, skabte en overflade, der kopierede tagets hældning, så solfangerne ikke stikker mere ud end nødvendigt. Rørføringen til teknikrummet i kælderen blev løst med præisolerede flexrør 2-i-1, som løb langs konstruktionen til en fælles gennemføring i taget tæt på gavlvæggen, hvorfra det fortsatte ned ad facaden til teknikrummet. Dette eliminerede behovet for yderligere isolering af rørene direkte på taget, hvilket altid indebærer risiko og tidsspilde ved arbejde i højden. Taggennemføringen blev tætnet med en speciel manchet, der er kompatibel med den pågældende type tegl, med dobbelt overlapning af de omkringliggende tegl for at sikre tæthed. Systemet blev tilsluttet en solvarmebeholder med to varmevekslere (solcelle og eftervarmning med kedlen), en pumpeenhed og en styreenhed, der sammenligner temperaturen på solfangeren og varmtvandsbeholderen. Efter den første fyldning og udluftning af kredsen (udluftningsventilen var placeret lige under tagryggen, tilgængelig fra en stige uden at skulle gå på taget) overtog systemet den automatiske drift og dækker om sommeren størstedelen af forbruget af varmt brugsvand uden behov for eftervarmning med kedlen.

Familiehus med fladt tag (bungalow). Et andet typisk eksempel er en etplansvilla med fladt tag og klassisk opbygning (bærende betonloft, varmeisolering, sammenhængende vandtætningsfolie). Da taget ikke har nogen naturlig hældning, der kan udnyttes til en solfanger, var det nødvendigt at vælge en separat bærende konstruktion med justerbar hældning – i dette tilfælde et monteringssæt til solfangere på fladt tag med en hældning på 15°, der svarer til dimensionerne på den installerede solfanger. Da ejeren ikke ønskede at forstyrre den sammenhængende vandtætningsfolie (for ikke at miste garantien på tagdækningen fra tagentreprenøren), blev der valgt en variant med belastet konstruktion – bærestellet blev tilstrækkeligt belastet med betonfliser placeret i henhold til producentens anbefalinger, så det med sin egen vægt kunne modstå opdrift ved stærk vind, uden den mindste gennemtrængning af folien. En hældning på 15° sikrede, at regnvand pålideligt fjerner støv og pollen fra solfangerens glasoverflade, så der ikke var behov for manuel rengøring, selv efter flere måneders drift. Føringen til teknikrummet blev i dette tilfælde løst med klassisk rustfrit stål-bølgeflexrør ført på tagets overflade til en gennemføring i taget ved den eksisterende ventilationsskakt, hvor gennemføringen allerede var løst fra et konstruktionsmæssigt synspunkt, og det ikke var nødvendigt at skabe en ny. Denne kombination – belastet konstruktion uden gennemføring af folien, eksisterende skakt til føring af rør – muliggjorde realiseringen uden risiko for den oprindelige tagisolering.

Ofte stillede spørgsmål om montering af solfangere

Kan den samme monteringskonstruktion bruges til enhver solfanger?
Nej. Konstruktionen skal præcist matche dimensionerne og vægten på den specifikke type og størrelse af solfangeren – afstand mellem beslag, profillængde og monteringsmetode varierer afhængigt af producent og model. Derfor sælges monteringssæt altid som et sæt ”til solfanger type XY”, ikke som et universalt produkt.

Hvilken hældning er minimum for en solfanger på et fladt tag?
I praksis vælges 15° som minimum, primært på grund af selvrensning med regn og afløb af vand under konstruktionen. En lavere hældning øger risikoen for, at støv og snavs forbliver på solfangerens glas i lang tid, hvilket reducerer ydeevnen.

Skal man altid bore gennem vandtætningen ved montering på et fladt tag?
Nej, der findes også belastede (ballast) konstruktioner, som ikke forankres gennem tagdækningen, men modstår opdrift med egen vægt eller ekstra ballast. Valget afhænger af tagets bæreevne, vindzonen og om det er hensigtsmæssigt at forstyrre den eksisterende vandtætning.

Er montering på en facade lige så effektiv som på et tag?
Set fra et års-samlet udbytte er vertikal montering på en facade normalt mindre fordelagtig end optimal hældning på et tag, men i vintermånederne, hvor solen står lavt på himlen, kan vertikal placering give overraskende god ydeevne netop når husholdningen har mest brug for det.

Hvordan hænger typen af tagdækning på et skråt tag sammen med valget af forankringselement?
Grundlæggende – der findes forskellige typer tagkroge og gennemføringselementer til tagsten, metalplader og tagrør, formet præcist efter den givne profil på tagdækningen, så gennemføringen kan tætnes pålideligt, og krogen sikkert hænges eller skrues fast.

Hvor placeres udluftningsventilen på solkredsen?
Normalt i det højeste punkt i kredsen, dvs. direkte ved solfangeren eller lige under den. Derfor er det vigtigt, at monteringskonstruktionen giver sikker adgang til dette sted ved første påfyldning og ved efterfølgende service.

Påvirker typen af rørføring (flexrør vs. kobber/rustfrit stål-rør) monteringen af solfangeren?
Direkte påvirker det ikke monteringen af solfangeren, men det påvirker føringen af røret langs konstruktionen og gennemføringen af taget – præ-isoleret flexrør 2i1 føres som én enhed og skal ikke efterisoleres på taget, hvilket forkorter monteringstiden i højden.

Hvorfor har solkredsen sin egen ekspansionsbeholder, når varmekredsen også har en?
Solkredsen er et separat, lukket tryksystem adskilt fra varmekredsen af en varmeveksler i beholderen. Varmenødvendig væske i den når høje temperaturer om sommeren og har brug for sin egen ekspansionsbeholder til at kompensere for volumenudvidelsen, uafhængigt af varmesystemet.

Kan en vakuumsolfanger monteres på samme konstruktion som en flad solfanger?
Nej direkte – vakuumsolfangere har en anden vægtfordeling (samlerhoved og række af glasrør i stedet for en lukket ramme), derfor bruges konstruktioner, der er tilpasset netop denne form, selvom princippet for forankring til tag eller facade er konceptuelt ens.

Relaterede emner

Hvis du er i tvivl om den passende type montering til dit tag, så skriv til os om typen af tagdækning og hældningen – vi hjælper gerne med at vælge den rigtige konstruktion.

Har du et spørgsmål om dette emne?

Er du i tvivl eller har du en konkret situation i dit hjem? Skriv til os – vi hjælper gerne.

Udfyld ikke dette felt:
Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.