Eshop roka 2025 s vykurovacou technikou

Solvarme som supplement til kedlen

Solen skinner på taget hver dag – helt gratis! Men de fleste husholdninger udnytter slet ikke denne energi til at varme vand op, og derfor skal kedlen eller varmepumpen starte op, selv på en varm juli-dag, bare for at varme et par dusin liter varmt vand til brusebadet. Solvarme som supplement til din kedel handler om netop det: det handler ikke om at erstatte din primære varmekilde, men om en fornuftig tilføjelse, der i de varme måneder overtager en stor del af opvarmningen af varmt brugsvand og aflaster din kedel fra unødvendige start- og stopcyklusser.

Et solvarmeanlæg til varmt vand (en solvarmeinstallation) består af solfangere monteret på taget, der opvarmer en varmebærende væske – en blanding af vand og frostvæske – videre til en solvarmebeholder med en varmeveksler, en pumpeenhed, der sikrer cirkulation af væsken, og en styreenhed, der evaluerer hele processen og tænder og slukker. Alle disse komponenter udgør en lukket, separat kreds, der kun er forbundet til dit eksisterende varmesystem i forbindelse med solvarmebeholderen.

I denne artikel vil vi se nærmere på, hvad en solvarmeinstallation reelt består af, hvad forskellen er mellem flade og vakuumrørsfangere, hvordan en solvarmebeholder, styreenhed og pumpegruppe fungerer, hvordan rørsystemet og monteringen af fangerne på forskellige tagtyper løses, og sidst men ikke mindst, hvorfor solkredsen har brug for sin egen ekspansionsbeholder og regelmæssig påfyldning. Hvis du overvejer en solvarmeinstallation som supplement til din kedel, vil dette overblik hjælpe dig med at forstå, hvad du reelt investerer i, og hvad du kan forvente af et sådant system.

4 hovedkomponenter i et solvarmeanlægSolfangerePå tagetIndfanger solens strålerOpvarmer væskenSolvarmebeholderMed varmevekslerForbinder sol og kedelOpvarmer varmt brugsvandPumpeenhedSikrer cirkulationVentiler, manometreSikkerhedsventilStyreenhedSammenligner temperaturerTænder og slukker pumpenSystemets hjerne

Et solvarmeanlæg består af fire sammenhængende komponenter.

Hvad indeholder et solvarmeanlæg egentlig, og hvordan samarbejder det med din kedel?

Et solvarmeanlæg er ikke én enkelt enhed, men en sum af flere sammenhængende komponenter. På taget er solfangerne monteret, og deres opgave er at indfange solens stråler og omdanne dem til varme i en varmebærende væske – en blanding af vand og frostvæske, der skal kunne modstå frost om vinteren og høje temperaturer om sommeren, når fangere ikke er i brug (f.eks. under ferien). Denne væske cirkulerer i en lukket kreds mod teknikrummet, hvor den afgiver varmen via en varmeveksler i solvarmebeholderen.

Solvarmebeholderen er det centrale punkt, hvor solkredsen møder dit eksisterende varmesystem. Kedlen (gaskedel, elkedel til centralvarme eller anden varmekilde) eftervarmer vandet i beholderen til den ønskede temperatur, når der ikke er tilstrækkeligt med solvarme – i praksis betyder det, at systemet supplerer den primære varmekilde, men ikke fuldt ud erstatter den. Solvarmeanlægget kan bedst dække opvarmningen af varmt brugsvand om sommeren, hvor der er rigeligt med solskin, og varmeforbruget til opvarmning af rum er minimalt eller nul.

Styreenheden er hele anlæggets „hjerne“ – den sammenligner temperaturen på fangere med temperaturen i beholderen og beslutter på baggrund af denne forskel, hvornår det er meningsfuldt at starte cirkulationen. Pumpeenheden er derimod „hjertet“ – den sikrer fysisk bevægelsen af væsken i kredsen. Uden nogen af disse elementer ville systemet enten slet ikke fungere eller fungere ineffektivt (f.eks. ville pumpen køre, selvom fangerne er koldere end beholderen, og dermed fjerne varme i stedet for at tilføre den). Du finder et komplet overblik over, hvordan du vælger det rigtige anlæg til dit hus, i artiklen Sådan vælger du et solvarmeanlæg til varmt vand.

Flade vs. vakuumrørsfangereFlade fangereLavere prisMere robuste (hagl)Velegnet til sommeropvarmningVakuumrørsfangereHøjere virkningsgrad om vinterenDyrere og mere skrøbeligeYdeevne også uden for sommeren

Valget af fangertype afhænger af, om det primært er til sommeropvarmning eller ydeevne også uden for sæsonen.

Flade eller vakuumrørsfangere – hvordan vælger du?

Når du skal vælge fangere, er spørgsmålet næsten altid, om du skal vælge en flad eller en vakuumrørstype. Flade fangere har en absorberende overflade dækket af hærdet glas placeret i en isoleret ramme. Deres største fordel er den lavere anskaffelsespris og større mekaniske robusthed – de kan f.eks. tåle hagl bedre end de mere skrøbelige vakuumrør. Til almindelig opvarmning af varmt brugsvand i vores klima er flade fangere som regel tilstrækkelige og er derfor det mest almindelige valg som supplement til din kedel.

Vakuumpanelet (rørkollektorer) er til gengæld kendetegnet ved en højere virkningsgrad, især ved lave udetemperaturer og ved svag solstråling – altså typisk om vinteren, foråret eller efteråret, hvor solen ikke skinner så kraftigt, og luften er kold. Denne egenskab har dog en pris på flere måder: vakuumpanelet er dyrere og mere skrøbelige end de flade varianter. Ved en beslutning spiller det derfor primært en rolle, hvilken funktion solenergisystemet skal have i det enkelte hjem – hvis målet primært er billig varmtvandsproduktion om sommeren som supplement til kedlen, er flade paneler det logiske og økonomisk fornuftige valg. Hvis målet derimod er at få så meget solenergi som muligt, også uden for sommerperioden, tilbyder vakuumpanelet bedre ydeevne på bekostning af en større investering og behovet for forsigtig håndtering ved montering og drift (f.eks. ved fjernelse af sne fra taget).

En mere detaljeret sammenligning af de to typer kollektorer, inklusive deres egnethed til forskellige typer bygninger, finder du i artiklen Flade vs. vakuumpanelet solfangere. Her kan du også læse om, hvad du skal overveje, når du vælger en bestemt model.

Solvarmetank – tank med to varmevekslere

En almindelig elvandvarmer er ikke egnet til solvarme, da den ikke har en varmeveksler tilsluttet solkredsen. En solvarmetank har i forhold til en standard vandvarmer mindst én varmeveksler, der er tilsluttet solkredsen – ofte endda to varmevekslere, hvor den anden bruges til eftervarmning med kedlen, når solenergien ikke er tilstrækkelig. Takket være denne konstruktion opvarmes vandet i tanken indirekte: solvarmevæsken cirkulerer separat i sit eget lukkede kredsløb og kommer aldrig i direkte kontakt med brugsvandet, som du tapper fra hanen derhjemme.

Denne adskillelse er vigtig af to grunde. For det første indeholder solvarmevæsken i solkredsen en frostvæske og er ikke beregnet til direkte kontakt med drikkevand. For det andet kan tanken med to uafhængige varmevekslere modtage varme fra to forskellige kilder på samme tid – fra solen via solkredsen og fra kedlen via det traditionelle varmekredsløb – og intelligent kombinere begge kilder afhængigt af, hvilken der er tilgængelig på et givet tidspunkt. I praksis betyder det, at på en solrig sommerdag leverer solkredsen næsten al varmen, mens den på en overskyet vinterdag overlader næsten hele belastningen til kedlen via den anden varmeveksler – tanken skifter ikke manuelt mellem disse tilstande, den modtager blot fysisk varme fra den kilde, der er varmest på et givet tidspunkt.

Valget af den rigtige størrelse og konfiguration af en solvarmetank afhænger af antallet af personer i husstanden, arealet af kollektorerne og om tanken kun skal bruges til varmt brugsvand eller også bidrage til opvarmningen. En detaljeret vejledning til valg af en bestemt tank finder du i artiklen Hvilken solvarmetank har jeg brug for.

Styreenhed og pumpegruppe – hjernen og kredsløbet i systemet

Styreenheden (solcelle) sammenligner løbende temperaturen på kollektoren og temperaturen i tanken ved hjælp af sensorer placeret på begge steder. Så snart kollektoren er varmere end tanken med en forudindstillet temperaturforskel, tænder styreenheden cirkulationspumpen i solcelle-gruppen, og varmen begynder at overføres til tanken. Når forskellen falder under den indstillede grænse (f.eks. om aftenen, når solen går ned, eller når tanken er tilstrækkeligt opvarmet), slukkes pumpen igen – systemet fungerer således automatisk, uden manuel indgriben.

Pumpegruppen sikrer fysisk cirkulationen af solvarmevæsken og indeholder normalt selve cirkulationspumpen, afspærringsventiler, termometre og manometre til kontrol af temperatur og tryk i kredsløbet og en sikkerhedsventil i tilfælde af overtryk i en kompakt enhed. Denne kompakte løsning gør både montering og efterfølgende service lettere – alle vigtige elementer er overskueligt placeret ét sted i stedet for spredte komponenter i hele det tekniske rum.

Euroster 813 Solar

Euroster 813 Solar

Solcelle-regulering (styreenhed) til styring af pumpen efter temperaturforskellen mellem kollektor og tank.

108,94 kr.

Solcelle pumpegruppe ZP2-12 ECO

Solcelle pumpegruppe ZP2-12 ECO

Komplet pumpegruppe – cirkulationspumpe, ventiler, manometre og sikkerhedsventil i én enhed.

750,55 kr.

Netop fordi styreenheden og pumpegruppen skal være kompatible og korrekt indstillet, er det værd at give deres valg samme opmærksomhed som valget af selve kollektorerne. Du kan læse mere om, hvordan disse to komponenter fungerer sammen, og hvad du skal være opmærksom på, når du kombinerer dem, i artiklen Styreenheder og pumpegrupper til solenergisystemer.

Rørføring mellem kollektor og teknikrum

Solvarmevæsken skal tilbagelægge vejen fra kollektorerne på taget til solvarmetanken i teknikrummet, ofte via loftet, en skakt eller husets facade. Traditionelt bruges der kobber- eller rustfrit stål rør til dette formål, som derefter isoleres direkte på stedet – det vil sige, at installatøren først skal lægge røret og derefter trin for trin isolere det mod varmetab og vejrlig.

Et alternativ er præ-isoleret flexslange 2-i-1, som i en fleksibel kappe fører både frem- og returrør samtidigt og er isoleret fra fabrikken. Denne konstruktion reducerer markant monteringstiden, da der ikke skal efterisoleres hverken på taget eller i skakten – det er nok at trække slangen fra punkt A til punkt B og tilslutte den. For monteringsfirmaer og husholdninger, der løser en tagrenovering eller har begrænset tid til installation, er det et praktisk valg, der reducerer risikoen for fejl ved isolering på taget i højderne.

Kortere strækninger af rørføringen, f.eks. direkte i teknikrummet ved tilslutning til pumpegruppen eller tanken, løses ofte med fleksible rustfri stålrør (bølgeformede rør), der er modstandsdygtige over for de høje temperaturer, der almindeligvis forekommer i solkredsløbet, især når kollektoren ikke er i brug, og væsken i den kan nå høje temperaturer.

Rustfrit stålrør, bølgeformet

Rustfrit stålrør, bølgeformet

Fleksible rustfri stålrør til rørføring mellem kollektor og tank, modstandsdygtige over for høje temperaturer i solvarmevæsken.

3,81 kr.

Solcelle flexslange 2 i 1, 10 m

Solcelle flexslange 2 i 1, 10 m

Præ-isoleret, fleksibel dobbelt slange (frem og retur i én kappe) til hurtig montering af rørføringen.

308,75 kr.

Valget mellem traditionelle rør og en 2-i-1 flexslange afhænger primært af rørlængden, tilgængeligheden af taget og hvor meget tid montøren har til rådighed. En detaljeret analyse af begge løsninger finder du i artiklen Solrør og rustfri bølgerør – hvordan fungerer de?.

Montering af solfangere efter tagtype

Solfangere kan ikke bare lægges på taget – de har brug for en specialdesignet monteringskonstruktion, der passer præcist til tagtypen og solfangerens dimensioner. På et skråt tag afhænger konstruktionen af tagdækningen – tagsten, metal eller tagpap kræver forskellige metoder til fastgørelse for at undgå skader på tagdækningen under montagen og sikre en stabil fastgørelse selv ved stærk vind og snebelastning.

På et fladt tag bruges derimod en monteringskonstruktion med justerbar hældning, typisk mindst 15 grader. Denne minimumshældning er ikke tilfældig – den sikrer, at solfangeren naturligt kan rengøre sig selv med regnvand, der løber ned ad den skrå overflade og fjerner støv og snavs. Uden tilstrækkelig hældning kan snavs ophobes på solfangerens overflade, hvilket reducerer dens ydeevne. Udover skrå og flade tage kan solfangere også monteres på facaden eller direkte på jorden, hvis grundens konfiguration og solorienteringen tillader det.

Det er afgørende, at monteringskonstruktionen præcist matcher dimensionerne på den specifikke type solfanger – det er ikke en universel del, der passer til alt, men en komponent designet til en præcist defineret model og tagtype.

Monteringssæt til solfangere på fladt tag med hældning på 15°

Monteringssæt til solfangere på fladt tag med hældning på 15°, til solfanger KS 2100F 1,82m²

Monteringskonstruktion til fastgørelse af en flad solfanger på et fladt tag, justerbar hældning for selvrensning med regn.

1.250,50 kr.

Hvis du står over for montering på et utypisk tag eller er i tvivl om, hvilken konstruktion der er egnet til din solfanger, kan du finde en oversigt over de forskellige løsninger efter tagtype i artiklen Montering af solfangere – skråt tag, fladt tag, facade.

Vejledende priser på komponenter til et solcelleanlægBølgerør3,81 kr.Styreenhed108,94 kr.Flexslange 2-i-1308,75 kr.Pumpeenhed750,55 kr.

Priserne på de enkelte komponenter i et solcelleanlæg varierer meget afhængigt af type og funktion.

Ekspansionsbeholder, fyldning og tryk i et solcelleanlæg

Et solcelleanlæg er et lukket, trykbaseret system, hvilket betyder, at varmevæsken cirkulerer konstant uden kontakt med den omgivende luft. Ved høje temperaturer, som væsken opnår på solfangeren om sommeren, udvides dens volumen – og det er netop til at kompensere for denne volumenudvidelse, at der bruges en dedikeret ekspansionsbeholder til solcelleanlægget. Uden den kan det stigende tryk i systemet forårsage skader på rør, samlinger eller selve solfangeren.

Systemet fyldes og udluftes med en manuel eller elektrisk fyldepumpe gennem fyldeventiler, ligesom det er normalt ved et almindeligt varmesystem i huset. Denne fyldning er ikke en engangsbegivenhed kun ved installation – i løbet af systemets levetid kan det være nødvendigt at efterfylde eller udlufte kredsløbet igen, f.eks. efter et serviceeftersyn eller hvis der opstår en luftboble, der forhindrer korrekt cirkulation af væsken.

Kontrol af trykket i solcelleanlægget er en af de grundlæggende opgaver, som brugeren af solcelleanlægget bør overvåge – pumpeenheden er netop derfor udstyret med et manometer, så det aktuelle tryk altid er synligt. Mere detaljerede oplysninger om service, fyldning og de mest almindelige fejl i solcelleanlæg finder du i artiklen Service, fyldning og hyppige fejl i solcelleanlæg.

Solvarme i løbet af året – sommer, overgangsperioder, vinter

Fordelen ved et solcelleanlæg varierer betydeligt afhængigt af årstiden. Om sommeren, når der er mest solskin og samtidig ingen behov for opvarmning, kan solcelleanlægget overtage en stor del af opvarmningen af varmt brugsvand – kedlen tændes sjældent eller slet ikke, da tanken er tilstrækkeligt opvarmet direkte fra solen. Dette er den største og mest realistiske fordel ved et solcelleanlæg til en kedel, som alle interesserede bør tænke på, når de overvejer en investering.

I overgangsperioderne, dvs. om foråret og efteråret, er der mindre solskin, og intensiteten svinger afhængigt af vejret – solcelleanlægget bidrager til opvarmningen af vand delvist, men kedlen skal regelmæssigt eftervarme via den anden varmeveksler i soltanken. Om vinteren, når der er mindst solskin og samtidig det største behov for varme, påtager den primære varmekilde – kedlen eller varmepumpen – næsten hele byrden med opvarmning af vand og varme. Et solcelleanlæg er derfor ikke og bør heller ikke designes som en erstatning for kedlen, men som et supplement, der sparer mest i de måneder, hvor kedlen ellers ville køre ineffektivt på grund af et lille varmtvandsforbrug.

En præcis fremgangsmåde til, hvordan sådan et anlæg monteres trin for trin – fra fastgørelse af solfangere til rørføring og tilslutning af tank, pumpeenhed og styreenhed – finder du i artiklen Montering af et solcelleanlæg – trin for trin.

Reelle eksempler fra praksis

Familiehus med skråt tag orienteret mod syd. En firepersoners familie i et familiehus brugte en kondenserende kedel med en varmtvandsbeholder til at opvarme varmt brugsvand. Om sommeren tændte kedlen stadig regelmæssigt, selvom der ikke var behov for opvarmning, kun for at opvarme vand til badning og vask. Under en tagrenovering besluttede familien at supplere systemet med flade solfangere, som på grund af det skrå tag med tagsten blev fastgjort med en monteringskonstruktion, der var specifikt designet til denne type tag. Den eksisterende varmtvandsbeholder blev udskiftet med en soltank med to varmevekslere – en til solcellekredsløbet og en til eftervarme med kedlen. Styringen af pumpen blev overtaget af en solcelle-regulator, der sammenligner temperaturen på solfangeren og tanken og tænder cirkulationspumpen kun, når det er fornuftigt at overføre varmen. Da tagrenoveringen foregik samtidig med udskiftning af tagdækningen, blev præisoleret flexslange 2-i-1 brugt til rørføringen mellem solfangerne og teknikrummet, hvilket muliggjorde en hurtigere montering uden behov for yderligere isolering på taget i højderne. Resultatet er, at kedlen i dette hjem praktisk talt er ophørt med at tænde for at opvarme vand om sommeren – varmen leveres næsten udelukkende af solcellekredsløbet, og kedlen fungerer kun som backup på overskyede dage.

Bungalow med fladt tag. Husejeren af en bungalow med fladt tag stod over for opgaven at supplere den eksisterende elkedel til centralvarme med solvarme til varmt brugsvand. Da taget var fladt, var det nødvendigt at vælge en monteringskonstruktion med en justerbar hældning på mindst 15°, så kollektoren kunne rense sig selv naturligt med regnvand og ikke tilstoppes af støv fra taget.

Ofte stillede spørgsmål om solvarme som supplement til kedlen

Vil et solsystem fuldstændigt erstatte min kedel?
Nej. Et solsystem supplerer den primære varmekilde – kedlen eller varmepumpen – men erstatter den ikke fuldt ud. Det kan bedst dække varmt brugsvandsbehovet om sommeren, når der er rigeligt med solskin. Om vinteren og i løbet af fyringssæsonen vil kedlen fortsat være den primære varmekilde.

Hvilken type kollektor er bedst – flad eller vakuum?
Flade kollektorer er billigere og mere mekanisk robuste, for eksempel over for hagl, og er normalt tilstrækkelige til almindelig varmt brugsvandsopvarmning i vores klima. Vakuumrørkollektorer har en højere virkningsgrad ved lave temperaturer og svag solstråling, men er dyrere og mere skrøbelige. Valget afhænger af, om du primært ønsker billig sommeropvarmning eller ydeevne også uden for sommeren.

Hvad er en solvarmebeholder, og hvorfor er en almindelig vandvarmer ikke nok?
En solvarmebeholder har i modsætning til en almindelig vandvarmer mindst én varmeveksler tilsluttet solkredsen, ofte også en anden varmeveksler til eftervarmning med kedlen. Vandet opvarmes indirekte – solvæsken cirkulerer separat i et lukket kredsløb og kommer ikke i kontakt med brugsvandet. En almindelig vandvarmer har ikke en sådan varmeveksler, så det er ikke muligt at tilslutte solkredsen direkte til den.

Sådan styrer styreenheden pumpenMåling af temperaturerSammenligning afforskellenKollektoren er varmereTænder for pumpenForskellen falderPumpen slukker

Styreenheden tænder og slukker automatisk for pumpen afhængigt af temperaturforskellen mellem kollektoren og beholderen.

Hvordan ved styreenheden, hvornår den skal tænde pumpen?
Styreenheden sammenligner temperaturen på kollektoren og i beholderen ved hjælp af sensorer. Når kollektoren er varmere end beholderen med en indstillet forskel, tænder den cirkulationspumpen i solkredsen. Når forskellen falder, slukkes pumpen for at forhindre, at varmen overføres i den modsatte retning.

Hvad er forskellen mellem almindelige rør og en 2-i-1 flexslange?
Almindelige kobber- eller rustfri stålrør skal efter installation isoleres på stedet. En præ-isoleret 2-i-1 flexslange har både frem- og returrør i en allerede isoleret fleksibel kappe, så der ikke skal isoleres yderligere – hverken på taget eller i skakten – hvilket gør monteringen hurtigere.

Hvordan monteres kollektorerne på forskellige typer tage?
Kollektorerne monteres med en specialiseret monteringskonstruktion afhængigt af tagtypen: på et skråt tag efter type af tagdækning (tagsten, plader, tagrør), på et fladt tag med en konstruktion med justerbar hældning, normalt mindst 15° for at muliggøre selvrensning med regn, eller på en facade eller på jorden. Konstruktionen skal præcist matche dimensionerne på den specifikke type kollektor.

Hvorfor skal solkredsen have en ekspansionsbeholder?
Solkredsen er et lukket, trykstyret system. Når temperaturen på solvæsken stiger, øges dens volumen, og ekspansionsbeholderen kompenserer for denne volumenudvidelse – uden den kan der opbygges et overtryk i kredsløbet, som kan beskadige rørene, samlingerne eller kollektoren.

Hvordan fyldes og afluftes solsystemet?
Solkredsen fyldes og afluftes med en manuel eller elektrisk fyldepumpe gennem fydeventiler, ligesom en varmekreds i huset. Dette er en opgave, der er nødvendig ikke kun ved første montering, men også lejlighedsvis senere, f.eks. efter et serviceeftersyn.

Skal jeg selv sørge for service af solsystemet separat fra kedlen?
Solkredsen er et separat lukket system med sin egen pumpeenhed, der også indeholder manometre til kontrol af trykket – disse gør det nemt at overvåge systemets tilstand. Du finder detaljer om service, fyldning og de mest almindelige fejl i en separat artikel, som er linket til under relaterede emner.

Relaterede emner

Hvis du overvejer at tilføje solvarme til din eksisterende kedel, så skriv til os med dens type og den planlagte areal af solfangerne – vi hjælper gerne med at finde den bedste løsning.

Har du spørgsmål om emnet?

Er du i tvivl eller står du med en specifik situation i dit hjem? Skriv til os – vi giver dig gerne rådgivning.

Udfyld ikke dette felt:
Vytvořil Shoptet | Design Shoptak.cz.