metalplade
Metalplade er en flad metallisk plade, dvs. en plan plade, hvis tykkelse er en størrelsesorden mindre end dens øvrige mål. Metalplade er et materiale, der bruges som halvfabrikat i maskinindustrien og byggeriet. Metalplader fremstilles oftest ved valsning i varm og kold tilstand, men de kan også fremstilles ved støbning, smedning eller trækning. Mest anvendt er stålplade, men der fremstilles også plader af andre metaller, fx aluminium, kobber, messing osv. Den vigtigste parameter, der definerer en metalplade, er dens tykkelse. Pladetykkelsen er standardiseret. Plader tyndere end ca. 0,1 mm kaldes metalfolier, plader tykkere end ca. 15 mm kaldes grovplader.
Profileret plade
Metalplader fremstilles ikke kun som flade plader, men også formede (profilerede). Profileringen øger pladens styrke mod bøjning (pladen er selvbærende) og kan bruges direkte som byggeelement.
Standardisering
Metalplader fremstilles som plader, bånd eller som pladeruller (coils).
Metalplader inddeles efter tykkelse i:
- tynde t ≤ 2,99 mm
- mellemtykke 4,75 mm >= t ≥ 3,00 mm
- tykke t ≥ 4,76 mm
Pladeformaterne er standardiserede af hensyn til den videre forarbejdning. En metalplade klippet til et defineret format kaldes formatplade.
- småformat (normalt): 1 000×2 000 mm
- mellemformat: 1 250×2 500 mm
- storformat: 1 500×3 000 mm
Standardiserede mål ISO:
- 2 000 x 6 000 / 8 000 / 12 000 mm
- 2 500 x 6 000 / 8 000 / 12 000 mm
- 3 000 x 6 000 / 8 000 / 12 000 mm
- 3 500 x 7 000 / 14 000 mm
- 4 000 x 12 000 / 16 000 mm
Stålplade
Stål plade er et alsidigt materiale, der især bruges til fremstilling af karrosserier til maskiner, oftest biler. Den er forholdsvis let at forme, tilstrækkelig stærk og holdbar. Ulempen er, at stål let bliver angrebet af korrosion, og derfor bruges ubehandlet stålplade kun i ikke-korrosive omgivelser. Pladen beskyttes med en beskyttende belægning af maling eller en plast belægning eller med et beskyttende metal lag. Pladen belægges med metaller, der er mere korrosionsbestandige, fx zink, tin, nikkel, krom osv. Overfladelaget påføres ved varmdypning eller elektrolytisk. Plader af kobber, messing, aluminium, titan er bestandige over for normalt korrosive (udendørs) omgivelser. Pladen forarbejdes videre ved presning, udstansning, klipning, bukning og blikkenslager teknikker.
Galvaniseret plade
Galvaniseret (forzinket) plade er en af de mest anvendte overfladebehandlede plader. Zinken danner sammen med jernet i stålet et elektrisk element, hvor det kun er zinklaget, der korroderer.
Fortinnet plade
Bruges især i fødevareindustrien, fordi tin og dets legeringer ikke er giftige for mennesker og ikke opløses i de organiske syrer, der findes i fødevarer.
Kobberplade
Bruges især til tage på grund af sin særlige modstandsdygtighed over for kulsyre (regn). På overfladen dannes et tyndt lag oxider, som er modstandsdygtigt over for yderligere korrosion. Det eneste problem er kombinationen kobber – stål, som danner elektrokemiske elementer, der fremmer korrosion.
Aluminiumsplade
Bruges især i flyindustrien, fordi den ved samme styrke er lettere end stålplade. Der fremstilles flykroppe af den. Den er svær at svejse og samles derfor primært med nitter.

