ikke-jernmetaller
Udtrykket »ikke-jernmetaller« betegner en gruppe af metaller, der har et karakteristisk farvet overfladelag. Det farvede lag opstår ved oxidation eller korrosion af metallets overflade og giver mange forskellige farver. Blandt de bedst kendte ikke-jernmetaller er kobber, bronze, messing, aluminium og legeringer af disse metaller.

De mest almindelige ikke-jernmetaller:
-
Kobber (Cu): Kobber er kendt for sin karakteristiske rødbrune farve. Det har mange anvendelser, fra elektriske ledere til kunstgenstande og smykker. Det bruges også i fødevareindustrien, fx i gryder og kogekar, fordi det leder varme meget godt.
-
Bronze: Bronze er en legering af kobber med andre metaller som tin, aluminium eller zink. Den har en karakteristisk brunlig farve og bruges til fremstilling af skulpturer, værktøj, pyntegenstande og mindesmærker.
-
Messing: Messing er en legering af kobber og zink. Farven ligger mellem guld og orange. Det bruges til fremstilling af mange dekorative genstande, fra nøgler til køkkenudstyr.
-
Aluminium (Al): Aluminium er et gråt metal, men overfladen oxiderer og danner et lag af aluminiumoxid, der kan have forskellige farver. Aluminium bruges i mange brancher som byggeri, bilindustrien, emballage og produktion af forbrugsvarer.
-
Overfladebehandlet stål: Nogle ståltyper kan have en overfladebehandling, der giver dem en farvenuance. Rustfrit stål kan fx være mat eller blankt med forskellige nuancer som sølv, guld eller endda sort.
Ikke-jernmetaller har æstetisk værdi og anvendes i mange brancher. Deres farveegenskaber kan have betydning ikke kun for det dekorative udseende, men også for deres tekniske egenskaber og evne til at reagere med omgivelserne.
