Bronze
Bronze er en legering af kobber med tin, bly, aluminium og andre grundstoffer. Da der findes flere varianter, bruges flertalsformen – bronzer – i teknisk praksis som samlebetegnelse.
Legeringens vigtigste tilsætning er aldrig zink; i så fald kaldes legeringen messing.
Historie
Bronze er en af de første legeringer, som mennesket fremstillede og brugte. Den kom i brug i den yngre stenalder – neolitikum. Den periode, hvor man begyndte at bruge den, er også opkaldt efter den – bronzealderen. Mennesket fremstillede kobberlegeringer, før man var i stand til at udvinde rent kobber.
Inddeling af bronzer
Bronzer inddeles efter antallet af bestanddele og den vigtigste tilsætning i
- tokomponentbronzer:
- tinbronzer
- blybronzer
- aluminiumbronzer
- og flere andre
- flerkomponentbronzer:
- fx tin-bly-bronze
- rødgods
Efter formål inddeles bronzer i
- smedebronzer
- støbebronzer
Tinbronzer
Tinbronzer indeholder op til 20 % tin. Ved det maksimale indhold har de den højeste styrke, mens de ved et indhold på ca. 5 til 7 % tin har den største duktilitet. Strukturen i bronzer op til grænsen på 5 til 7 % Sn er homogen, ved højere indhold heterogen. Tinbronzer har god modstandsdygtighed over for korrosion i atmosfæren, havvand og overhedet damp. De angribes dog af visse syrer (salpetersyre, svovlsyre), natriumhydroxid og ammoniak. I fugtige omgivelser korroderes de også af tørre gasser (ilt, klor, fluor, svovldioxid).
Homogene bronzer bearbejdes koldt eller varmt. Ved koldbearbejdning kan nogle af dem styrkes op til 900 MPa.
Aluminiumbronzer
Aluminiumbronzer indeholder op til 10 % aluminium, men også 2 til 8 % andre tilsætninger (mangan, nikkel, jern), som forbedrer deres egenskaber. De har en ensartet kemisk sammensætning, gode indkøringsegenskaber og høj densitet, men også tendens til søjleformet krystallisation. Ved et indhold på ca. 10 % aluminium har de den højeste styrke, ved ca. 7 % aluminium den største duktilitet. Aluminiumbronzer har bedre korrosionsbestandighed end tinbronzer og messing, fordi de danner et beskyttende overfladelag af kobber- og aluminiumoxider. Undtagelsen er legeringer med 5 til 8 % aluminium. De modstår korrosion godt i atmosfæren, havvand og visse syrer, herunder svovlsyre. De opløses dog i salpetersyre og baser.
På grund af krystallisationen skal de varmbearbejdes, før de kan koldbearbejdes. Nogle bronzer kan hærdes og anløbes.
Til aluminiumbronzerne hører også det såkaldte nordiske guld, en legering, der bruges til fremstilling af mønter.
Bronze har flere fordele inden for opvarmning:
-
Høj varmeledningsevne: Bronze er et materiale med høj varmeledningsevne, hvilket betyder, at det hurtigt og effektivt kan overføre varme. Det er meget vigtigt i varmesystemer, hvor varmen skal fordeles jævnt i hele netværket af radiatorer eller rør.
-
Korrosionsbestandighed: Bronze har en naturlig modstandsdygtighed over for korrosion, hvilket betyder, at det er mindre udsat for skader eller materialetræthed som følge af fugt, vand eller aggressive kemikalier. Denne egenskab gør bronze velegnet til varmesystemer, hvor der findes vand eller andre væsker.
-
Høj styrke og holdbarhed: Bronze har høj styrke og slidstyrke, hvilket betyder, at det kan modstå de høje temperaturer og tryk, der er almindelige i varmesystemer. Det sikrer lang levetid og pålidelig drift.
-
Nem vedligeholdelse: Bronzekomponenter i varmesystemer har normalt en glat overflade og er nemme at rengøre. Det gør vedligeholdelsen lettere og minimerer behovet for hyppig rengøring eller reparation.
-
Æstetisk værdi: Bronze er et tiltalende materiale, som kan tilføre æstetisk værdi til rummet med varmesystemet. Det har en varm nuance og elegance, som kan bidrage til interiørets samlede udseende.
Valget af materiale til varmesystemer afhænger af de konkrete krav, sammenhængen og typen af anvendelse.

