nikkel
Nikkel Niccolum er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Ni og atomnummer 28. Det er et sølvhvidt metal med høj glans. Det hører til overgangsmetallerne og er hårdt og smedbart. Det forekommer i kombination med svovl i mineralet millerit, med arsen i mineralet nikkelin (niccolit) og med arsen og svovl i mineralet nikkelglans (nickel glance).
På grund af sin bestandighed i luft og inaktivitet over for oxidation bruges det i mindre mønter, til belægning af jern, messing osv., til kemiske apparater og i nogle legeringer som nysølv. Det er magnetisk og findes meget ofte sammen med kobolt; begge grundstoffer er fundet i meteorisk jern. Mest nyttigt er det i legeringer, især i højtlegerede legeringer.
Nikkel er et af de fem ferromagnetiske grundstoffer. Men f.eks. er „nickel“-mønterne i USA ikke magnetiske, fordi de for det meste indeholder 75 % kobber. Canadiske mønter præget i forskellige perioder i årene 1922 – 81 indeholdt 99,9 % nikkel og var magnetiske.
Nikkels mest almindelige oxidationstrin er +2, selvom der også observeres Ni-komplekser med 0, +1, +3 og +4. Det antages, at oxidationstrinnet +6 også kan eksistere.
Nikkels enhedscelle har en fladecentreret kubisk krystalstruktur med en gitterparameter på 0,356 nm, hvilket giver en atomradius på 0,126 nm.
Nikkel-62 er den mest stabile nuklid af alle eksisterende grundstoffer og er endda mere stabil end jern-56.

Fremstilling
Fremstillingen af nikkel er ret kompliceret og afhænger af den anvendte malm. I slutfasen udvindes der dog for det meste nikkel(II)oxid (NiO), som derefter reduceres med koks, hvorved der dannes rent nikkel:
NiO + C → Ni + CO
Det resulterende metal er dog ikke rent og renses derfor yderligere ved elektrolyse. Ved anoden udskilles det urene nikkel, og ved katoden det rene nikkel.
Ni0 - 2e- → Ni2+ Ni2+ + 2e- → Ni0
Meget rent nikkel fremstilles ved den såkaldte Mond-proces, hvor der som mellemprodukt dannes den komplekse forbindelse tetrakarbonylnikkel ([Ni(CO)4]). Renheden af nikkel fremstillet på denne måde overstiger 99,9 %
Mest nikkel bruges formentlig til fremstilling af legeringer, hvoraf de vigtigste er monelmetal (68 % Ni + 32 % Cu + spormængder af mangan og jern), som er ekstremt modstandsdygtigt over for rust og endda over for fluor, og nikrom (60 % Ni + 40 % Cr), som primært bruges i elektroteknikken. Nikkels fysiske og mekaniske egenskaber gør det også velegnet til fremstilling af specielle varmebestandige legeringer og intermetalliske legeringer (Ni3AL, NiAl). Rent nikkel bruges især i fødevareindustrien som katalysator ved hærdning af fedtstoffer, desuden i akkumulatorer og ved galvanisk belægning. Rustfrit stål indeholder ca. 8-12 % nikkel.
- NiO - nikkel(II)oxid - et grønt stof; bruges til farvning af glas og keramik
- Ni(OH)2 - nikkel(II)hydroxid - et grønt fast stof; bruges sammen med andre stoffer til fremstilling af nikkel(II)salte
- K2[NiF6] - kaliumhexafluoronikkelat(IV) - et rødt stof, som kan fortrænge ilt fra vand
- [Ni(CO)4] - tetrakarbonylnikkel - mellemprodukt ved fremstilling af nikkel med Mond-processen
